I Restaurant Royal har der været fejret mange glade aftener i de fleksible lokaler, der kan rumme mange som få.
Service, hygge og kvalitet
Restaurant Royal har et ry, der får folk til at vende tilbage. Det kan tilskrives de høje krav til kvalitets råvarer og god service. Restauranten har Elite Smileyen fra Fødevarestyrelsen.
I vores Cafe Royal tilbyder vi lækker cafémad fra kl. 11.00 hver dag og den er et naturligt samlingssted for husets mange sportsudøvere og kursister.
Udover restauranten og caféen har vores lokaler mange anvendelsesmuligheder, og det er ofte, at der sideløbende afholdes flere arrangementer. Samtidig med at vi serverer festmiddag for 1700 deltagere til en kongres, kan der andetsteds i huset også være 30 gæster til 70 års fødselsdag – til alles tilfredshed!
Vores store grønne område bag ved svømmehallen giver god mulighed for sommerarrangement, og vi tænder gerne op i grillen mens velkomstdrinken nydes eller der dystes i beach volley, bueskydning og Kongespil. Skal der danses i vandkanten – hæver vi bunden i svømmehallen, som I selvfølgelig får helt for jer selv.
Selvom det aldrig bliver rutine at lave god mad for enhver smag, har Restauranten så meget erfaring på området, at enhver udfordring bliver løst på professionel vis og vi sammensætter gerne menuen efter ønske.
Ønsker du information og professionel vejledning til menu-sammensætning, bordpynt og vin til en festlig begivenhed i vores restaurant, er I altid velkommen at kontakte os på telefon 4820 9131 eller e-mail: restaurant@royalstage.dk